Jeg vil gerne klage over, at det meste i mit liv ikke virker for tiden.
- Jeg hoster stadig som besat.
- Jesper Juul
- Stemmen er stadig fraværende.
- Vi har ingen nattesøvn.
- Lækre Lærke er ikke lækker mere.
- Billederne på mac'en er pist væk.
- KNR virker heller ikke - sender genudsendelser konstant.
- Der er stadig ikke tændt for varmen udenfor.
- Jeg vandrer rundt om natten med stiv hoste.
Ungen er heldigvis ved at være helt rask efter monstervaccinen.
Nu lugter hun bare langt væk af snot. Hun har snot i lange baner. Det er simpelthen så ulækkert.
Jeg kan ikke tage SÅ meget snot. Så er jeg ligeglad med, at det er min egen unge, som har snotten. - FØJ, hvem som helst kom og hent snotten. Og hvorfor er det snot lugter ?
Jeg har mest lyst til at sætte ungen ud i skuret og hente hende ind igen, når snotten er væk. - Men det må man vist ikke for kommunen. Ikke, at jeg tror, de vil finde ud af det, hvis jeg gjorde det.
Når hun ikke er snottet, er næsen stoppet. Og det bliver hun stiktosset over - ret sjovt at se.
Så vi hælder saltvand i næsen på hende i bedste mening. Og der giver hun meget kraftigt udtryk for sin utilfredshed med næsedråberne. - Så der bruger vi både vold og magt for at putte de dråber i hende. I
Indenfor de sidste 14 dage har hun lært numsepiller og næsedråber at kende. Hun bliver helt vild i blikket, når vi holder en af delene i hænderne. Men det er nu slut med numsepillerne.
Pigen er ikke engang 1 år, men har allerede stof nok til et par timer, hos en psykolog.
Det er slut med at høre på Jesper Juul.
Jeg købte bogen i genbrug for en flad femmer. Sansdynligvis afleveret af en træt mor, som heller ikke længere tror på Jesper.
Bogen, som ligger på hylden under sofabordet :
Før Lærken blev syg, synes jeg ellers det var en ok bog.
Men nu er jeg overbevist om, at ham der Jesper. Han skriver om sine børn på omkring de 30 år. For det er i hvert fald ikke en bog om små børn, som han ellers konsekvent skriver.
Vores regler herhjemme er nu:
- Lækre Lærke bestemmer selv, hvor meget hun vil spise - Af det jeg har sat på hendes tallerken.
- Lækre Lærke bestemmer selv, hvornår hun vil falde i søvn, når hun er lagt i sin seng.
- Alt andet bestemmer hendes mor.
- Hvis der er nogen tvivl, så ser vi på regel nr. 3.
Sådan så hun ud engang, det lille guld.
Nu skal den her januar bare slutte, for den er da uudholdelig. Ellers er hendes mor klar til indlæggelse på den lukkede afdeling.
















