Startside

fredag den 25. november 2011

Rynkecreme ?

Antirynkecreme, spartelmasse eller what the f...k ?

Hvis der er noget, som jeg ved, er fup og fiduser, så er det antirynkecreme..... Slut, prut, finale.

Men men men, for fanden.

I dag var fik den tykke dame og jeg taget pasfoto til pas og nyt kørekort.

Efter jeg er blevet gift med manden i mit liv, skal jeg åbenbart have nye med mit nye Knudsen Holmen navn. Det er ikke længere fint nok med Knudsen. Træls.

Nye kort, nye billeder siger de dumme regler.

Pludselig er mit ansigtet siden sidste pasfoto klistret til med dybe furer i det meste af ansigtet. - Hallo, hvem fanden har bestilt det ? - Ikke mig.

Jeg blev helt forskrækket over mit ansigt. Den flinke fotomand tog et billede til, jeg var sikker på, at jeg ville se meget bedre ud på det andet billed. Men nej, det er kun inde i hovedet jeg åbenbart gør det.

Nu tager min forfængelighed over forstanden - skal jeg ned og købe en rynkecreme til en formue ?
Eller skal det klares i min ynglingsbutik Stark, for jeg har vist mere brug for spartelmasse for at dække de dybe furer i mit ansigt.


Kan det mon skyldes, at den tykke dame gladeligt kravler over mit ansigt ? Så den stakkels hud på mit fjæs er nødt til at strække sig for ikke at revne ?

Eller er det bare den forfærdelige alder ?

Virkelig mærkeligt- jeg ventede i hundrede år på at blive 18 år. De mellemliggende 24 år er bare kommet.

Jeg føler mig ikke, engang særlig voksen;


  • Jeg glæder mig stadig som et barn, når den første sne kommer.
  • Jeg elsker vandpytter, kan aldrig bare gå forbi.
  • Jeg ligger flad af grin, hvis jeg slår en stor bøvs. 
  • Jeg hader stadig at tabe. 


Men voksen må jeg være:

  • For jeg har boliglån.
  • 2 børn.
  • børn er begyndt at sige; hende damen, om mig.
  • er gift.
  • kan lide danskvand og creme-fraiche, hvilket altid har været kriteriet for at være voksen i mit hoved.


SÅ inden jeg ser mig om, er det vel mit billede.




 - Gad vide om jeg er for sent på den, med rynkecremen ? Ellers må jeg, når håret er langt nok. Få mig den strammeste stramme Ritt Bjerregård hestehale eller er det Lotte Heise ?

Om ikke andet - slut med nye kørekort og pas. (o:

Gad vide, om jeg er den eneste person, som får sådanne overraskelser ?



Ude at brænde benzin af.


Vi skal sende bilen til Ilulissat på mandag. Der skal benzintanken åbenbart være tom. Så en del af dagen brugte vi på at brænde benzin af og tage nogle billeder af byen.

Det flotte juletræ er sat op, nede ved "vores" rundkørsel. Jeg glæder mig til, at lysene bliver tændt.



Ham der fyren, arbejder bogstageligt talt ved verdens ende. Han står ude ved vejs ende ude i Qinngorput.

Juletræet ude ved Qinngorput.



Her er udsigten fra terassen. Skønt med sol. Vi nyder hver solstråle, før vi skal nordpå, hvor solen er væk til engang i januar.

Sermitsiaq er bare flot.



Det lykkedes ikke, at tømme tanken endsige komme i nærheden af. Så vi må ud og køre med de skøre igen. Det må være planen for week-enden, udover det vi skal (o:

Genbrug nu med farve.

Nu er genbruget malet og tørret. 

Kristtjørnstagerne er fine her til julen.




Salatbestikket skal hænge i køkkenet i Iluliprut, tænker jeg.



Til de her stager mangler jeg stadig, at få omsmeltet stearinlys.



torsdag den 24. november 2011

Genbrugsfund

Så har jeg været i genbrugsbutikken (o:

Fik købt nogle underlige ting. Andre mennesker, af forståelige årsager, ikke længere har lyst til at eje længere et minut længere.

Fra selerne skal jeg bruge seleklemmerne. De skal bruges til suttesnore. Den tykke dame er lykkelig for suttesnorerne.

Hele december skal suttesnoren være i julehumør. (o: - Tuborgklemmer. 

Stearinlyskæmpen skal jeg lave tykkere bloklys af. Aner ikke hvordan man gør. Indernettet kan vel hjælpe mig igen. (o:




Her er så de rensede metalting.



Jeg sprøjtemalede tingene ude i skuret.  

Derefter sneg jeg tingene ind på badeværelset og ellers krydsede fingre, for at tingene ville tørre hurtigt og luftfrit.

Det gamle ragelse forgiftede hele boligen med den værste lugt. 

Så stod kæresten dødbelastet på mig, - jeg påstod, ellers hårdnakket, at jeg slet slet ikke kunne lugte noget som helst. På trods af, at jeg var, ved at besvime af stanken.

Nu er tingene sendt til tørring i skuret. 

Hvor fanden bliver det lugtfrie sprøjtemaling af ? Fatter det ikke. Hvor svært kan det være ?

Jeg glæder mig allerede, til at vise jer resultatet (o:

Kæresten er god igen. - Endnu engang har jeg lovet ikke, at snige noget som helst, lugtende, ind i det lille hjem. (o:

Dronningen burde give den mand, en fortjenstmedalje af guld, for at leve med mig.

onsdag den 23. november 2011

Et lille stykke jul

Kom hjem fra Pisiffik med masser af chokolade. 

Der kom både supermørk, mørk, lys og hvid chokolade, et rør marcipan, nok slik til en hel koloni.
For at gøre det sundt kom der også nogle forkølede nødder med hjem.

Hvid chokolade ? Det var ammehjernen, som tog over - jeg kan ikke fordrage, den vamle smag af hvid chokolade.

Fik lavet jumborosiner i smeltet chokolade, som kæresten spiser med stor fornøjelse. Det smager heldigvis bedre end det ser ud.




Her er det hjemmelavede slik til tørring udenfor. 

Vi fik lam til aftensmad, så jeg selvfølgelig kun fårelorte for mig i chokoladerosinerne. 

Så var simpelthen nødt til at lave noget til mig selv. 

Konfekten på bakken er et lille stykke jul. (o:


opskriften på

Et lille stykke jul

Ristede nødder
100 gr. smeltet mørk chokolade
1/4 dl fløde
50 gr. smør
100 gr. revet marcipan

(evt. lidt knust chili)

Varm fløden og chokolade op over vandbad, tilsæt smørret.
Rør blandingen sammen
tilsæt halvdelen af det revet marcipan.

Pil skallen af de ristede nødder og hak nødderne groft
(jeg plejer, at tage nødderne og køre dem mellem hænderne og puste på hænderne over vasken, så ryger det meste af skallerne) .

Læg nødder på en lille bakke eller et lille fad,
overhæld chokoladeblandingen over nødderne.
Pynt med resten af marcipanen.

Stil konfekten udenfor til køling.
Herefter kan det i teorien være stå i køleskabet en uge.

Vores Lille stykke jul har dog aldrig holdt en uge. (o:

tirsdag den 22. november 2011

Solgt spejl

Så fik jeg solgt spejlet, som jeg havde sat mig for. Jeg havde regnet med, at jeg ville være jublende glad. Men et eller andet gik galt undervejs.

Spørg lige om jeg allerede fortryder, at jeg solgte spejlet ?


Øystein afleverede spejlet.

Kvinden, som købte det, var blevet rigtig glad og havde sagt, at det lige var hende også. Så nu håber jeg, hun bliver glad for det.

Den kære mand, må åbenbart kende mig mere end, jeg kender mig selv. Han mente, at jeg skulle beholde det.

Men næe nej, jeg ville absolut se, om jeg kunne sælge det.
Jeg syntes jo, det spejl var så flot, måtte andre, da også synes det.

Nu er jeg et pink spejl fattigere. Og til gengæld fået en mindre deprimanation over det solgte spejl.

Gentager mantraet, at kvinden som købte det, blev glad for spejlet. Men det hjælper ikke helt. Måske i morgen (o:

Så det med at sælge er vist ikke lige mig. Jeg bliver jo helt slået ud - Pyyramiderne )o:

Godnat.

lørdag den 19. november 2011

Hvorfor er det lige ??????

Jeg var så heldig, at jeg i dag fik 1,5 times skøn massage hos Thai massage. - Kæresten min, havde bestilt tid til mig. 




Jeg havde en tid kl. 14 i dag lørdag. Hallo, skriver igen lørdag kl. 14. 

Hvordan kan det være, at det er muligt ?

Alt i Nuuk lukker nærmest kl. 13 - undtagen butikken Nivi, men den butik, har som bekendt aldrig lukket.

Er det fordi thai'erne bare elsker at massere ? At de ikke ser på bagateller som week-end eller har noget, som hedder lukketid ?

Eller er det fordi de elsker at arbejde ?

Hvis man havde ønske om massage udenfor deres almindelige åbningstid, var det også muligt, at få arrangeret.

Er thai'erne bare bedre til service end os andre dødelige ?

De allerfleste mennesker jeg kender, har deres week-end og lukketid hellige.

Men inden jeg kommer for godt i gang skulle jeg hilse og sige, at jeg skulle have været et dovent svin, hvis jeg ikke havde nydt massagen.

Det var en skøn oplevelse med stille musik i baggrunden og ingen snak. Varm olie og dejlige håndklæder, fodbad, ingen smalle steder her (o:

Så ønsk dig en tur hos thai'erne (o: - jeg kom ud, stinkende som jeg ved ikke hvad, men dejlig blød og godt mørbanket.

Gad vide om man kan få massage i Iluliprut ? Det må være da være tiltrængt deroppe, når der er så koldt.............. Det håber jeg.

Brunch hos Arnaq

Arnaq'a barnebarn Ivaaq fylder idag 7 år i Ilulissat. 

I den anledning holdte hun brunch.

Der var en masse lækkert mad - på billedet ser vi desværre kun en mindre del af det. Fordi jeg ikke lige turde tage mit kamera op med det samme.

Det var rigtig hyggeligt, godt med grin til.



Arnaq fik et lille glas af de kandiserede appelsinskaller. Håber, at hun kan li' dem.


Pink igen igen

Så fik vi igen lidt pink ind af døren (o:

Den gamle saltbøtte, jeg har købt på et loppemarked fik så lige en gang sprøjt. 
Gad vid, om salten om muligt bliver bedre af det ?



Kandiserede appelsinskaller

Kandiserede appelsinskaller. - Ja, jeg går da helt amok.


Opskrift på kandiserede appelsinskaller.

Skallen af nogle tykke appelsinskaller. 
Skær skallen i den tykkelse strimler med det hvide på, som du ønsker.

Appelsinskallerne sættes over i en gryde med koldt vand. Vandet koges op med appelsinskallerne. 
Det gør du 3 gange med nyt hold koldt vand.

Herefter koger du 1 del vand og 3 del sukker op.  

Når sukkeret er smeltet, sætter du appelsinskallerne i sukkervandet. 
Appelsinskallerne småkoger i 3 kvarter. Sørg for, at skallerne ikke hænger fast i hinanden uden dog at rører for meget ved skallerne.

Tag appelsinskallerne op på lille fad godt med sukker. Ryst fadet, så skallerne får godt med sukker.
Sæt de kolde appelsinskaller til tørre på en rist et døgns tid. - 

Så skulle de gerne være klar til at spise. (o:

Du kan evt. vende de færdige appelsinskaller i chokolade. 



Her er appelsinskallerne kogt ind 3 gange.




Og nu med sukker.

Jeg har dyppet appelsinskallerne i mørk chokolade og drysset nogle med en smule knust chili.

Appelsinskallerne smager af mere end dem, man kan købe. Og igen det er ikke svært. (o:

fredag den 18. november 2011

Ild i øret


 Så fik Øystein sat et lys i øret af Marianne.

Jeg blev noget lang i hovedet, da jeg kom op, efter at have lagt den tykke dame i seng. Det ligner stearinlys tændt i øret. Jeg troede, de var blevet skøre.

Men det er Hopi-lys, som er en ørebehandling.

Det er noget af alt det, som Marianne kan. Så hvis du vil prøve kan Marianne hjælpe dig med det. Hun har lysene og den viden, der skal til.

Hopi-lys er en gammel indiansk behandling. En behandling tager 10-12 minutter i hvert øre.

Hopi-lysene kan hjælpe mod følgende tilfælde:
Irritationer i øret, ørepine, ringen for ørerne, svimmelhed, infektioner i bi-kæbe og pandehulerne. halsbetændelse, forkølelse, influenza, vejrtrækningsproblemer, visse former for tinnitus og andre ting. 

Øystein håber, at det hjælper for hans ringen i ørerne.
Jeg krydser fingre for, at han fra nu af, gør alt jeg ønsker og beder ham om. (o;

Jeg var lidt bekymret for, at der skulle gå ild i ham. Men han overlevede behandlingen.






torsdag den 17. november 2011

Færdig arbejde


Så er jeg færdig med jobbet hos Leif (o:

I dag hentede kæresten min spejlet og fik samlet det gule spejl. Han er en min kæreste.

Spejlene er bare blevet så flotte. Jeg er vildt imponeret over resultatet. - Desværre har vi ikke plads til det store spejl, så jeg vil se, om jeg kan sælge det.

Hvis ikke jeg får det solgt. Må vi se, om vi skal have det med til Iluliprut.


Det lille gule skal hænge i køkkenet i til den tykke dame i den nye bolig. Så hun kan kravle over og hilse på sig selv, når hun har lyst.



Det oprindelige spejl.



Den gamle lysestage, som i flere år har fungeret som taskeholder, fik også en omgang.

Den er jeg også superglad for. Den har været grå i en menneskealder.

Der er ikke meget der skal stå stille lidt for længe, før end jeg får det sprøjtet.


tirsdag den 15. november 2011

Nyt arbejde (o:

I dag er dagen, hvor jeg fik et arbejde.

Et arbejde hos de seje guttere i Betoncentralen.

Her er min kære fætter Leif sammen med de to, som kørte mig på arbejde.

Jeg skulle sprøjtemale, så jeg  havde fået lov til at komme hos dem og male.



Ham, min fætter Leif - Han kan alt (o:

Han vil dog ikke læse min blog. Jeg har ellers plaget ham. Han har dog været inde at se ynglingsbutikken på min blog. At det var Stark, beviste for ham, at det har slået klik for mig.

Her er der så kaffepause. Og se lige hvad vi fik serveret. Hallo, en kæmpe lagkage. Det må helt klart være stedet, at arbejde.











Jeg sprøjtemalede til den store guldmeldalje. Min stakkels sko er vist ødelagte.




Jeg sprøjtede nogle store ting, men tog 2 porcelænsting med for sjovs skyld. Tænkte, at jeg kunne bruge resten i sprøjtedåserne og lave dem.

Spørg mig ikke, hvad de skal bruges til.

Porcelænstingene har ligget i skabet i flere år. Tænkte, at de nok blev lidt sjovere ved at få noget maling. Jeg må lave en opstilling, så må vi se.

Resultatet blev fint synes jeg. Om det kan bruges, må vi se. Hvis ikke, kan de vel komme i skabet igen (o:

Moren og pigen fik vi i gave, da Kaya blev født. Den anden fik jeg engang af Kaya.











Wellness dag.

Vente en uge, skrev jeg optimistisk om rødbederne. Tsk tsk - hvem lyver jeg for ?

Nu er det med at vente, ikke lige min stærke side. 
Vi smagte allerede på dem igår. 
De smagte RIGTIG godt. 

Ingen grund til at købe syltede rødbeder mere. Næste gang skal de røde klumper ikke udstikkes. (o:





Her er det kanelsnegl tid, før en tur i Malik.

Kanelsneglene er efter en opskrift i Femina. Det er ikke uden grund, den tykke dame, blev som hun blev. (o: Hun elskede sneglene. Jeg kunne ikke lade være med at give hende en, bare for at se hendes reaktion.
Det var guld værd.



 Pappa og Lækre Lærke i Malik.

De havde hele svømmehallen for sig selv. Hun har svømmevinger på for første gang i varmt vandsbassinet.





Se vores flotte svømmehal og helt tom. Vi var der omkring kl. 15, hvor der åbenbart ikke er et øje.




Udsigten inde fra svømmehallen.


I dag fik jeg en mail fra Lykke helt fra Chile. Hun er én af dem, som har set min blog. Hurraah, jeg har en læser.

Jeg håber, at du kan li' billederne af Malik.
Det er vist kun Karale, som er livredder fra dengang vi var der (o:












søndag den 13. november 2011

Besøg af en lille engel

Så havde vi besøg af Maalia og hendes mor Rita.

Lange lyse krøller, og mørke øjenvipper - Sådan må små søde engle se ud.


Maalia er en supersød unge. Selv når pigebarnet bliver revet i håret af en tyk dame, griner hun overbærende. Hun prøvede at lære Lækre Lærke at se på Iphone, men Lærken ville hellere mishandle hende. 
Vi håber dog, at hun stadig vil besøge os.

Og hvorfor er det lige min unge ser sådan ud ? Et eller andet er da gået galt.



Til slut et smukt billede, som min kæreste tog i fredags.



Godnat herfra. 

Syltede rødbeder.

Så nu skulle det prøves - hjemmesyltede rødbeder.

Købte en pose rødbeder af de største i Pisiffik i fredags. Som det kan ses har jeg i min uvidenhed gået efter de største i butikken. Det skal man SÅ ikke.
Der skulle være mere smag og saft i det mindre. I det mindste har jeg, da taget dem i nogenlunde samme størrelse.

Så i eftermiddags gik jeg i krig med dem. Det stormer alligevel så meget, at vi ikke kan gå en tur eller næppe får besøg af nogle venner, som trodser vejret.

Kogte de røde klumper i 1 times tid til de var møre.
Pil skraldet af rødbederne under vand, så sviner det ikke så meget. - Husk gummihandsker, hvis du har (o:



1 liter eddike og 5 dl. sukker koges sammen,

Tilsæt 5-6 stk. nelliker, 3 stjerneanis, 12 stk. hel peber i syltelagen, afkøl syltelagen - evt. 1 tsk atamon. Jeg lagde to skiver peberrod i hvert af glassene.

Skær rødbederne og sæt dem i rene glas. Overhæld dem med syltelagen.

Det må smage lidt af jul.





For at gøre rødbederne lidt sjovere, spænede jeg byen rundt for at finde forme uden held. Men fandt nogle hos Marianne.

Hvad den kvinde ikke har, er ikke værd at tale om (o:

- Tak Marianne. Jeg kommer forbi med udstikkerne og et glas julerødbeder til dig, som tak for lån.




Her er så de færdige rødbeder. Glemte helt, at tage billeder af dem, så jeg måtte fiske dem op af, et af glassene.




Her er så det færdige resultat af sylningen. Det store sylteglas indeholder resterne af de udstukne rødbeder. Der blev en hel del tilovers. Så de blev hældt i det store.

Det var supernemt, men sikke dog et svineri. Mine hænder ligner noget, som har begået drab, selv efter en ordentlig gang sæbevask. Æsken med gummihandsker er for længst sendt til Ilulissat, så det havde vi ikke i huset. (o:



Om en uges tid skal vi smage på dem. Hvad er det nu man spiser syltede rødbeder til ? Leverpruttestegmad ?

Smager de godt, tror jeg, at jeg vil lave dem selv fremover. Det var både sjovt og nemt.


Det må være til at overskue eftersom vi ikke spiser en million af dem.

fredag den 11. november 2011

Underskrive skøde

Tadaaa - I dag kl. 11 skal vi underskrive skødet på boligen i Ilulissat hos Paulsen.

Bagefter skal vi underskrive skøde på boligen her i Nuuk.

Så bliver vi ejere af 2 boligere. Eller realkredit kommer til at eje os for de næste mange mange år (o:

Så Jer der læser denne blog (hvis der er nogle, som gør), kom til brunch i morgen lørdag.

Det er det vildeste, som vi kan svinge os op til. (o:

Nu venter vi bare på den lille vågner, så vi kan komme afsted.

Hov, hun har lært, så stor er Lærke, så strækker hun sig, så lang hun er. Det er utrolig, så stolte vi bliver over det. Det er ikke dybere hjerneforskning her.

Næe, vi finder de mindste glæder i navlepilningen og gør dem til de største glæder i vores lille liv.





God week-end.

I Nuuk igen

Så er vi alle 3 tilbage i Nuuk (o:

Øystien kom igår fra Narsarsuaq - dejligt. Lækre Lærke og jeg er lykkelige.

Det er helt skønt at være hjemme i Nuuk igen. Det føles så civiliseret.
Bare det, at gå ud af døren uden at være klædt som en mummitrold. Køre i en varm bil. Det er superluxus. Overfyldte butikker fyldt med lækker mad i massevis. (o:

Det kunne lyde som om, at vi har sultet i Ilulissat, hvilket i absolut ikke har.

Til gengæld skifter vejret her ret så hurtigt. Må konstatere, at vi ikke kan få alt på samme tid.

Men dejligt at være hjemme.

Dem som har boet i vore hjem, har passet godt på tingene, så det er jo bare skønt.

tirsdag den 8. november 2011

Mindevej

Min store pige er 19 år og bor i egen lejlighed i Qaqortoq, sammen med en veninde.
Kaya er en kvinde med sin meningers mod. Helt igennem en pige, som jeg er stolt af.

Tit forstår jeg slet ikke, at hun er et barn af mig og hendes far.

Hun har helt klart fået overlevelsesgenerne - ingen tvivl om det. Hende behøver, vi ikke bruge mange bekymringer på. Hun skal nok klare sig enten på den ene eller anden måde.

Hun har så lige set min blog i dag. Indernettet er ikke helt kommet til Qaqortoq (o;

 -  og hvad siger Kaya ? -  "Altså mor, du siger da ikke rigtig noget på den blog. Hvad vil du med den blog ?"

Så er det, jeg ville ønske, at hun stadig var min største fan.  - Og et splitsekund slog det mig, at det kunne måske være skønt, hvis hun var født stum......

Der var engang jeg aldrig kunne gøre noget forkert, pinligt endsige ligegyldigt eller bare er gammeldags.

Hvor fanden kom det der gammeldags pludselig fra ? At jeg pludselig befinder mig i kategorien gammeldags ?

Hallo - Det er sgu' da kun min mor, som hele livet har været i den kategori.

Næe, faktisk mener det dumme pigebarn, at hendes mormor er en teenager, i en gammel krop. Det må være den største kompliment at få, når man er 65. - Ikke, at jeg har nogen drøm om, at være teenager, når jeg bliver 65.

Nu på mindevej:

Som når hun stolt fortalte vidt og bredt, at hendes mor er den hurtigste til at spise i verden, kun har haft sex en gang - nemlig dengang hun blev til.

Den bedste; hendes mor bestemmer over alt og alle i hele verden. Til det sagde min fætters søn, nej, det gør Gud og Jesus.  Kaya; Nej Malik, det er min mor som bestemmer. Bare spørg hende selv. Ungerne var da 3-4 år.

Min mor blev tosset og bange for at Kaya blev dømt til evig fortabelse, når det stakkels barn ikke kendte til hverken Gud eller Jesus.

Jeg selv var flad af grin.

Må krybe til korset for lidt bekymringer er der stadig:
  1.  Ryger hun nu for mange cigaretter ?
  2.  Har hun nu råd til mad og husleje ?
  3.  Passer hun sin søvn ?
  4. og tandbørstning ? 

Men jeg prøver at stoppe og huske, at hun nok skal klare sig. For hun er sgu' bare en skøn unge.

Godnat derude.

Til Nuuk i morgen.










Hey, vi skal til Nuuk i morgen.

Kæresten min havde mere styr på dagene. Her troede jeg, at vi først skulle afsted torsdag.

Det ville have set kønt ud, at stå ude i lufthavnen 1 dag for sent. Det har Kaya og jeg prøvet en gang før. Det vil jeg helst ikke prøve igen. Sku' hilse og sige, at man bliver ret stresset af det. Føj.

Nå, men et tip til alle jer derude, som har små mennesker og et skur.

Lig det ligge menneske til at sove i skuret i stedet for udenfor, når det blæser en væmmelig kold blæst. Det lærte jeg af Moni igår. Hun har Malik på 3 måneder, som også sover i deres skur. Det syntes jeg bare er så smart.
Så nu sover Trunten ude i skuret, sammen med nogle kufferter, en fryser, gamle kasser og en indpakket lænestol, som vi ikke har plads til. Heldigvis stinker skuret ikke mere af spraymaling, så hun bliver ikke engang ør i knolden, den lille prut.

Vi har haft en skøn uforstyrret nat - Skønt. Jeg vågnede frisk og veludhvilet og ligner en kvinde og ikke Edvard for en gangs skyld.
Når pappa er ude at rejse har Prutten altid noget, hun syntes, at vi skal fejre om natten. Der er jeg så den eneste uvillige gæst inviteret med. Men i nat skulle der ingen fest være.

Så i dag, skal vi have en total overskudsdag.  - God tirsdag til jer alle derude.



Suluk's 1 års fødselsdag.

Ja, så gik der pludselig lige et par dage. Vi fik pludselig et liv udenfor huset i længere tid af gangen.

Søndag var vi til Suluk's 1 års fødselsdag. Her er den fine fødselar med anorak og det hele (o:
Fotografen er ikke helt professionel, så det er kun morens Ivalo misundelsesværdige laange ben, som kom med på billedet. Næste gang må ansigtet komme med (o:

Det var et rigtig hyggeligt selskab med tonsvis af mad i lange baner. 

Og med så mange små børn, som jeg ikke har set samlet et sted. Der blev bare ved med at komme små unger med deres forældre på slæb. Det var imponerende. Lærke var happy over alle de små mennesker. Det var sjovt, at se.

Suluk 1 år.

Se det fine kagebord med alle lagkagerne - det er endda bare det ene bord. Imponerende.

Jeg kan allerede afsløre, at så imponerende bliver den tykke dames 1 års fødselsdag ikke. Hendes kære moster er desværre ikke her i byen. Hun kan nemlig bare det der med at bage og gerne flere på en gang. Her i huset bager vi en kage af gangen, og det er endda med tilløb.



Vidunderet med en lånt bil. Hun er så heldig, at hun har min ajaaraq til at strikke fede sokker til sig. Tak for dem. (o: Håber, at Inger nogle gange kigger med, så hun kan se sokkerne på.