Som mor så datter.

Jeg ved ikke, hvad der lige sker i mit liv.

Min mor har altid haft en meget underlig tøjsmag - hvis det overhovedet kan kaldes for smag. Som lille sagde min lillebror, at Dronningen og Tupi (vores mor) havde de samme kjoler. - Helt samme kjoler rakte budgettet bestemt ikke til. Dronningen kom vel også til lidt finere fester end min mor (o;

Men kjoler med store blomster og mange farver, var det han mente.

Jeg har derimod altid syntes, at vores mor var så pinlig dårlig klædt. Jeg ønskede blot en almindelig mor i beige farvet tøj tilsat lidt sort.

Hun var frisør, så 80 % af tiden havde hun en kittelkjole på. - Jeg har aldrig aldrig set hende i bukser.

Jeg skulle i hvert fald ALDRIG selv være så dårlig klædt. Så lang afstand til hende, som muligt - TAK. - For jeg skulle i hvert fald være en smart voksen.

Hvad sker der så ? Lige pludselig er den her min ynglingskjole.

Min mors smag invaderer mig liv. Det er fanme uhyggeligt. Inden jeg ser mig om, er kagecreme min ynglingsret.

Men hold op, for nogle fede kjoler tryk her og se selv.

Jeg må bestille nogle kjoler med det vuns. Det kan ikke gå stærkt nok.

Jeg vil have farver, som eksploderer, i mit liv. Slut med de mørke farver. Nu skal der spræld og underlige mønstrer ind.

Stakkels Lærke - hun kommer til at vokse op med en farveforvirret mor. Kaya fik til gengæld en opvækst med almindelig-mor-i-massen-opvækst.

Gad vide, om det er luften i Ilulissat, der er noget galt med ? Siden jeg pludselig ikke kan få farver nok. Eller om det bare er almindelig tidens forfald ? At man gør som sin mor ?

Pludselig kan jeg høre hende, når jeg lukker et eller andet underligt ud.

Det er fanme uhyggeligt - jeg kan se mig selv sende som Yvonne fra Olsenbanden (hende kan jeg sjovt nok også høre engang imellem).

Bare jeg ikke nu ikke bliver indlagt på den lukkede.

Ny fast læser (o:

Kære nye læser.

Så velkommen til min blog. - Jeg var lige ved at falde ned af stolen, af overraskelse og benovelse over, at få have en læser mere på min blog. Det er sgu' da for fedt.

Nu håber jeg sørme, at jeg kan fastholde dig.

Jeg har lige været en tur inde på Facebook. Tror altså, at jeg må melde pas. Det går alt alt for hurtigt for mig. Har lidt svært ved at forstå (blandt mange ting jeg ikke fatter), at man kan have en synes om finger, ved det man skriver.

Jeg mener; jeg synes om, at du kan lide det i dag er torsdag. Eller at du siger hej til din moster.

Øøh ? Kan man virkelig have en mening om det ? Og det kommer fra mig, som har en mening om absolut  alt og ingenting. Mine meninger står altid og skubber til hinanden for at komme først.

Jeg tror, at jeg holder mig til min blog - det kan jeg forholde mig til. Der bestemmer jeg tempoet. Og der er det ikke muligt, at fare vild.

Skriver igen - kæresten er ved at blive psykopat over, at jeg tasker så hårdt på tæsketuret. Han er klar til at skrive en klage til Appel (o:

For fedt med en læser mere, hvor er jeg bare heldig. (o:

Jeg kommer sgu' til at sove godt.

Godnat derude.

Unskyld -

Hvad fanden er det for noget lortehåndsæbe jeg har ude i badeværelset ? 

Naturligt sæbe med blåbær i. - Som om, der absolut er noget naturligt i at putte bær i sæbe.

Hvem får den ide, at putte blåbær i sæbe ? Vedkommende skulle have sin hjerne undersøgt. Der er et eller andet galt omme i idécenteret.

Sæben laver et værre svineri. Er fanme nødt til at vaske håndvasken hver eneste dag, for smeltet sæberester. 

Sæbe skal være noget farligt stads. Der skal intet absolut intet naturligt være i det lort.

Det eneste naturlige, der skal i sæbe er ammoniak. Hvor hænderne bliver så rene, at det føles som om huden er skrumpet med et par numre.

Livet er bare for kort til at vaske håndvask hverdag og blive gal over møgsæber.

Er  selvfølgelig for nærig til at købe nyt, før blåbærlortesæben er brugt op.

Den der nærighed er ved at få overtaget.

Det ender fanme med at Øystein og jeg skal ligge i samme kiste, fordi jeg er for fucking nærig til hver sin kiste.

Når kæresten får løn i denne måned, er det SÅ slut med nærigheden.

Mind mig om det, næste gang nærigheden dukker op.

Hvis du har læst det her skidt færdig, må du sørme også kede dig lidt.

Tak- det hjalp på muhøret.

Ha' en skøn dag derude uden naturlig sæbe.

Så slut

med at kalde mine afkom for øgler. Føj, jeg anede ikke, at øgler er så grimme.

Fra i morgen kommer øglerne kun til at blive kaldt for noget supersødt - flødebollerne. (o:

Kæresten er i Upernavik - han har set flere isbjørne igår, hvor han han må have haft fed udsigt fra sin arbejdsplads.

Ellers intet her - flødebollen er stadig fyldt med snot.

Vi tager en fridag i morgen.

Jeg er stadig evig forundret over hundeslædekørsel.

Det er så meget is, der er derude. Ilulissat har uden tvivl den smukkeste udsigt udover vandet. Det ændrer sig time for time.

De første chok

har nu lagt sig.

Der medfølger åbenbart små chok, når man åbner butik.

1.  Verden ikke stoppede et par minutter eller tre over, at min butik åbnede.
2. Jeg endnu ikke har modtaget takkebrev fra Kuupik over butikken.
3. Kasseapparatet har sit eget liv
4. At jeg kun kan betjene et dankorterminal fra kundesiden.
5. At jeg bliver bedt om at vaske op i butikken.
6. At mænd ikke tør tage en beslutning uden at spørge kæresten derhjemme.
7. At det tager mig en krig at tælle til 900 kr.

Ja, verden går bare videre, som om intet er hændt. Hallo, jeg har ligesom åbnet butik. 

Alle de 12 årige, som ekspederer rundt omkring, hvordan gør de ? 

Alt hvad jeg har solgt har jeg solgt under slik. Selv om det er ting, man ikke engang i bedste mening kan proppe i munden. Kan ikke finde ud af flere varegrupper.

Der er næsten fejl på hver eneste dankort-ekspedition, jeg laver. 

Maskinen er så uhyggelig, at den siger til kunden, giv terminalen tilbage. 

I starten anede jeg ikke - tilbage, betød mig. Jeg stod bare der; nej, jeg vil sgu' ikke have den tilbage.

- Thank god, min kæreste har haft stand by dage, så han har hjulpet mig med skidtet. Selv nu får jeg et lille chok, når terminalen siger sådan. Det skyldes til den uvidende, at jeg trykker på godkend, hvilket jeg absolut ikke skal gøre. - Jeg er ligesom kun vant til at godkende sådanne apparater.

Troede helt seriøst, at jeg blev min egen chef og ingen kunne sige noget til mig. Kæresten min, beordrer mig til at vaske op, inden jeg går hjem. Jeg var rystet, for han mente det gravalvorligt. Ikke engang sådan siger han derhjemme.

Så måtte jeg minde ham om, at han er kaptajn på arbejdet - ikke i min butik. 

Nu kan jeg jo sige - UD AF MIN BUTIK ! Han er min hjælper, ergo må han gøre de ting.

Alle de mænd, som er kommet i butikken er faldet for et eller andet til børn i butikken. Men ingen af dem tør købe tingene før de har spurgt dronningen derhjemme. 

Til de mænd er der kun et at sige; Find så den kriger frem og skyd vildtet. Spørg bagefter. - Så kan det være, at du får et knald.

Åbning og første kunde (o:

Her er min første kunde. (o:

Lidt i 11 var jeg nede og få byttepenge - hvilket jeg havde glemt alt om, at man skal have i sin butik. 

Da jeg kom tilbage, havde jeg allerede kunder i butikken. Øystein havde lukket dem ind. - Det var superfedt.

Vi havde fået lavet en lagkage til dagen. Den var væk allerede inden dagen var omme. Så jeg var ret forlegen overfor de kunder, som ikke fik kage.  - Må til at udvikle hård hud. Kunderne skal jo købe af mig og ikke mig, som skal give kage.

Her er nogle af de ting, som jeg har fået lagt frem i vinduerne. Billederne blev ikke så gode. Men det får være.

Jeg har fundet en masse varer fra  Holland, som jeg selv synes er superfede. Jeg glæder mig for vildt til næste sendning.

Uret forestiller kiks - Voodoo dukken blev lige et nr. større end jeg havde forestillet mig. Spændende om jeg kommer af med dem.

De lige min helt officielle åbningstider. Føler mig helt vildt tjekket med åbningstider.

Der har allerede været et par stykker for at søge arbejde. Arbejde for mig ? Jeg ved jo ikke engang om, jeg er en god chef.

Men det behøver jeg slet slet ikke tænke på. For Tingo har absolut ingen penge til løn - Jeg arbejder gratis.
Som min ikke særlig søde nabo (Bobo) siger; " Elvi, så kan du jo ligeså godt arbejde hos Røde kors."
Røde kors har bare ikke så meget pink, som jeg vil have i mit liv.

Så ingen medarbejder i Tingo - for at være i Tingo, skal man selv have penge med.

Klargøring af Tingo

Vi havde Christiane på besøg i påsken. Hun er min ældste papøgle. 

Hun svingede malerkosten til den store guldmedalje. De slidte malerstiger fik jeg af en maler. Dem bruger jeg som reoler i butikken. 

Den lille hjælper.

1 uge med vuggestuen

Så er ugen gået, hvor Lækre Lærke har gået i vuggestuen Inûno.

Det er sådan set gået helt fint, hvis man er tilhænger af slidt ødelagt legetøj, slidte lokaler, slidt inventar, bleskift på faste tider, sovetider på minutten, grønt snot, dørhåndtag, som er alt alt for højt oppe, kamillete og ulykkelige børn.

Hvorfor er det lige, at det hele er så slidt dernede ? Selv, det som hænger på væggene er slidt.

Der er ikke er noget, at gøre. Jeg er nødt til at slå fast én gang for alle. Vuggestuer er og bliver ren parkering af børn. Der er absolut ingen grund til at prise sådanne steder. Vi skulle fanme allesammen skamme os over, at have sådanne slidte og grimme steder at tilbyde vores børn.
Man kunne i det mindste lave steder, hvor man som voksen selv har lyst til at tilbringe så mange timer dagligt. Hvergang jeg har afleveret hende, ser de forældre jeg støder på ud til at have møgtravlt med at komme ind, så de kan komme ud hurtigst muligt.

Alt det ævl med, at børn udvikler sig bedst sammen med andre børn og uden forældre. Det bliver bare ikke min livsfilosofi.

Det går over min forstand, at vi får små unger, også har vi så skide travlt med at aflevere de lækre unger til fremmede mennesker for, at de skal være sammen med dem. - Hvis der så er en uddannet pædagog, så kan vi næsten ikke få armene ned af bare glæde over, at ens grimme afkom bliver passet af uddannet personale.

Som om uddannelse overhovedet er nogen garanti for, at mennesker pludselig er bedre til at passe afkommet end en selv. Jeg vil til hver en tid hellere have almindelig sund fornuft og empati hos den, som skal passe mit afkom.

Jeg er fuldstændig ligeglad med et stykke papir, hvorpå der står, at du ikke har pjækket nok fra pædagog-uddannelsen og dermed får du det her stykke papir.

Jeg forstår det simpelthen ikke.

Nå, men Laaeki, Løørki Lajki Ajaaja - klarer sig fint i gruppen af uønsket afkom.

På 3. dag græder hun helt, som hun skal, når enten jeg eller hendes far afleverer hende. Hun hopper af lykke, når hun ser enten mit eller farens ansigt igen.

Nu her lørdag, har hun hovedet fyldt med grønt snot. Og mig, som troede ungen var snotløs. Ja, godmorgen, Elvi.

Ja, jeg går udfra, at ingen fra vuggestuen læser denne her ufattelig negative anmeldelse af vuggestuer generalt.

Nu overvejer kraftigt om, vi skal itl at kalde lækre Lærke for Ajaaja. Det kan alle små, som store finde ud af, at udtale. Og Ajaaja ville bare blive glad.

Bortset fra det, så virker personalet, som helt igennem søde mennesker med overnaturlige evner. Hvilket man vel også skal være i besiddelse,  for at kunne holde ud, at arbejde med andres børn 8 timer af gangen.

Skriver om min uge i butikken, når den lille er faldet i søvn. Hun vil ikke sove nu, kan jeg høre.

Bye derude.

Butikken åbner

Hvad siger du så ?

Opslaget, som jeg skal ud og hænge op forskellige steder i byen i dag.

Vi har haft travlt med at ordne det ene og det andet. Så bloggen bliver lidt tilsidesat.

Øv, jeg kan ikke vide pdf-fil. Prøver at finde en løsning, så du kan se, hvad jeg blærer mig af.

Jeg er helt stolt af resultatet.

Det er med vilje skrevet på sydgrønlandsk, så er jeg sikker på, at folk i det mindste kommenterer det. - Også må folk hen og se, hvem, som ikke skriver så underligt (o:

Printet bliver på orange og neon grønt papir.

Nu håber jeg sørme, at vi får varerne udleveret (o: - Har forespurgt mig på havnen, en kasse på 25 kg. er klar til afhentning.

Håber sørme, at det er en kasse med gode ting.

Mette og Lisbeth - kom og brug jeres penge hos mig, så jeg har råd til næste måneds husleje. Jeg giver en kop tynd te eller kaffe efter eget valg.

Lækre Lærke igen igen

Har fået vuggestueplads fra igår.

Kommunedamen ringede helt overstadig, at Lærke har fået tildelt plads. Kvinden arbejder sgudda med tildeling af pladser. Kan det komme som en overraskelse ?

Ja, sorry, men det slog mig helt ud af kurs.

Lærke skal starte engang, når hendes mor er klar. Hvilket hun overhovedet ikke er.

Lærke er alt alt for lille til at komme ud blandt fremmede mennesker. Mennesker, som ikke kender hende. Pludselig skal mit lille hjerteguld ud i den vilde verden blandt en masse snotunger. Snotunger, som garanteret kun kan sige daadaada.

Snotunger, som garanteret vil skubbe til hende og tørre deres snot af på hende.

Føj, jeg kan næsten ikke klare tanken. Må lære hende over påsken, at bide i selvforsvar. Også ellers løbe væk.

Stakkels lille barn - gad vide, hvordan hun skal sige til personalet, at de skal ringe efter hendes forældre, så de kan hente hende med det samme fra det skrækkelige sted.

Okey, jeg aner ikke om vuggestuen Inuuno er et skrækkeligt sted. - Kun, at det er 2 etager højt.

Hvem fanden bygger en vuggestue på 2 etager ? Så ungerne kan drætte ned af trapperne og brække nakken.

Kan jeg tillade mig, at true personalet på forhånd, om at de bare har at passe mit barn ordenligt ?

Skælde ungerne ud på forhånd, så de med det samme kan se, hvilken heks Lækre Lærkes mor er ?

Jeg skyder dem fanme personligt, hvis det sker. Når jeg har fundet en skyder og patroner.

Det er så den ene side af mig, som tænker det.

Den anden side, som overhovedet ikke kan få en stemme indført siger, at vi skal være lykkelige for, at få tildelt en lorteplads så hurtigt.

Jeg er bare ikke parat til at aflevere min unge.

Tænk:
- være gravid 9 måneder

- have vidunderet hjemme i 14 måneder.

- Herefter skal hun passes af fremmede. Fremmede, som jeg aldrig ville have talt med, såfremt de ikke passede mit hjerteguld.

- Så forventes det ovenikøbet, at jeg skal være glad for at aflevere hende.

- De kommer til at få de bedste timer med mit hjerteguld.

- Underlig verden.

Udsigten fra vinduet i Narsarsuaq

Så stod der lige 5 forkølede træer udenfor vores vinduer i Narsarsuaq.

Vildt, så høje de er (o:

Forår i Qaqortoq

Det var blevet forår hos storesøster. Der var så varmt og dejligt.

Vi besøgte storesøster i Qaqortoq. Det var skønt, at være sammen med storesøster. 

Lyserød er min farve. Som heldigvis også er blevet storesøsters farve.

Gad vide, om det også bliver Lærkes farve?

Lyserødt vokser man bare ikke fra. (o: