1 uge med vuggestuen

Så er ugen gået, hvor Lækre Lærke har gået i vuggestuen Inûno.

Det er sådan set gået helt fint, hvis man er tilhænger af slidt ødelagt legetøj, slidte lokaler, slidt inventar, bleskift på faste tider, sovetider på minutten, grønt snot, dørhåndtag, som er alt alt for højt oppe, kamillete og ulykkelige børn.

Hvorfor er det lige, at det hele er så slidt dernede ? Selv, det som hænger på væggene er slidt.

Der er ikke er noget, at gøre. Jeg er nødt til at slå fast én gang for alle. Vuggestuer er og bliver ren parkering af børn. Der er absolut ingen grund til at prise sådanne steder. Vi skulle fanme allesammen skamme os over, at have sådanne slidte og grimme steder at tilbyde vores børn.
Man kunne i det mindste lave steder, hvor man som voksen selv har lyst til at tilbringe så mange timer dagligt. Hvergang jeg har afleveret hende, ser de forældre jeg støder på ud til at have møgtravlt med at komme ind, så de kan komme ud hurtigst muligt.

Alt det ævl med, at børn udvikler sig bedst sammen med andre børn og uden forældre. Det bliver bare ikke min livsfilosofi.

Det går over min forstand, at vi får små unger, også har vi så skide travlt med at aflevere de lækre unger til fremmede mennesker for, at de skal være sammen med dem. - Hvis der så er en uddannet pædagog, så kan vi næsten ikke få armene ned af bare glæde over, at ens grimme afkom bliver passet af uddannet personale.

Som om uddannelse overhovedet er nogen garanti for, at mennesker pludselig er bedre til at passe afkommet end en selv. Jeg vil til hver en tid hellere have almindelig sund fornuft og empati hos den, som skal passe mit afkom.

Jeg er fuldstændig ligeglad med et stykke papir, hvorpå der står, at du ikke har pjækket nok fra pædagog-uddannelsen og dermed får du det her stykke papir.

Jeg forstår det simpelthen ikke.

Nå, men Laaeki, Løørki Lajki Ajaaja - klarer sig fint i gruppen af uønsket afkom.

På 3. dag græder hun helt, som hun skal, når enten jeg eller hendes far afleverer hende. Hun hopper af lykke, når hun ser enten mit eller farens ansigt igen.

Nu her lørdag, har hun hovedet fyldt med grønt snot. Og mig, som troede ungen var snotløs. Ja, godmorgen, Elvi.

Ja, jeg går udfra, at ingen fra vuggestuen læser denne her ufattelig negative anmeldelse af vuggestuer generalt.

Nu overvejer kraftigt om, vi skal itl at kalde lækre Lærke for Ajaaja. Det kan alle små, som store finde ud af, at udtale. Og Ajaaja ville bare blive glad.

Bortset fra det, så virker personalet, som helt igennem søde mennesker med overnaturlige evner. Hvilket man vel også skal være i besiddelse,  for at kunne holde ud, at arbejde med andres børn 8 timer af gangen.

Skriver om min uge i butikken, når den lille er faldet i søvn. Hun vil ikke sove nu, kan jeg høre.

Bye derude.