Sådan spises en

chokolademad.

Toppen af lykken hos chokoladefolket (o:

 Må få med, hvad Ramasjang sender samme tid 

Bunden er nået !

Hej derude,

Jeg hedder Elvira og jeg er kondi-holiker.

I dag har jeg besluttet, at stå frem med mit misbrug. 

Det nytter ikke længere. Kan ikke længere lyve for mig selv. 

Jeg er afhængig, som i dybt afhængig af Faxe-fxxxcking-kondi. 

I den erkendelse har jeg nu købt en tom sodavandskasse og slæbt med mig hjem. Slut med at have poser gemt her og der med tomme flasker.

Købte kassen tom, da jeg kender mig selv nok til at vide, at jeg ville drikke en kondi i timen. Officielt vil jeg holde skidtet nede på 1 kondi om dagen. Men det starter først i morgen, da jeg allerede har drukket den omtalte flaske. 

Jeg må jo nyde en med min kæreste i aften til den danske vejrudsigt eller sporten. Hvem ser iøvrigt de udsendelser ?

Her er den grimme kasse.

Jeg håber ved gud, at direktøren fra Nuuk Imeq, sender mig et julekort. 

Han burde takke mig personligt, for et nyt og trofast medlem i Forbundet for kondi-afhængige i Grønland.

Ønsker mig

Her er det næste ønske på min uendelige ønskeseddel.

Jeg faldt over hendes blog her til morgen, og har haft et smil på mine læber lige siden.

Hun har åbenbart fået udgivet en bog, som jeg simpelthen er nødt til at eje. Fed fed en forside, som forhåbenlig ikke er falsk reklame.

Sikke en tosse (o: - Endelig en blog, hvor alt ikke er lyserødt og smil-til-verden. Jeg er allerede vild med hende.

Gå med det samme ind og læse nogle indlæg på hendes blog - hun er bare for sjov.

Gad vide om penalhuset her i byen, nogensinde får den hjem ?
Eller skal den hentes over indernettet ?

Bye, må ind og læse noget mere fra kvinden, mens øglen sover.

Blandet billeder

Gåtur fra bilen og ind (o:

Her er facaden på Tingo.

Her er møgfuglen i sit gode humør. De andre plejer ellers ikke får lov til at stå på huset.

 Må lige blære mig her. Fik indstillet kameraet på et eller andet, så kom det billede.

Et billede uden møgfuglen.

For vildt.

Her var jeg knap nok færdig med, at brokke mig over kulden. Hvad sker der så ?

Så stiger temperaturen helt vildt. Nu har vi  - 10. 

Det er jo ingenting. 

Det må være beviset på, at min alderdom bliver sådan her. (o:

Lidt isbilleder

Professionelle brokkerøve

Mens den tykke dame sover -

surfer hendes mor på nettet.

Der fandt hendes mor ud af, at der er flere af hendes slags ude i den virkelige verden.

Vi er allerede frygtet og døbt for  brokkerøve .

Eftersom der er nogle år til, jeg er alderdomshjemsklar. Så jeg forventer, at jeg til tid ikke har noget at brokke mig over, eftersom brokkerøvene før mig har ryddet banen for mig og alting bare er dejligt.

Til den tid er vejret vel også blevet meget varmere. - Kære global opvarmning, skynd dig lidt.

Sidste brok på falderebet, min kære kusine har tydeligvis ikke brugt hårlak nok i 80'erne. Hun skulle have brugt 3 dåser mere, så slap vi almindelige mennesker uden hårlak for kulden og du kære læser slap for brokkeriet om kulden. (o:

Dødhamrende træt

Sådan ser det ud i mit hoved.

- 23 siger termometeren. - Det er flere grader varmere end det plejer at være.

Så jeg burde være glad og positiv. - Men det er jeg absolut ikke, ikke engang tæt på.

Jeg er møghamrende træt af kulden. Vi pisfryser, bare vi kommer udenfor døren eller åbner døren til udluftning.

Fatter ikke, hvordan de andre mennesker heroppe holder det ud.

Jeg er møghamrende træt af, at tage et overtungt hus (læs canada goose) på mine skuldre, bare vi skal ud at gå en lillebitte tur. Og det skal vi jo - ungen skal have frisk luft.

Overtung parka, som efterhånden er møgbeskidt. Tunge støvler, overtrækser, termoleggins, grimme varme luffer, grim hue. Fluks, slæber jeg rundt med ekstra 75 kg isolerende lag. Bare det at skrive det er ved at slå mig ud.

Den lille bliver pakket ind, som en anden rullepølse. Hun kan knap dreje hovedet. Jeg tror ikke engang, at hun kan vende en tanke i den stilling. - Heldigvis græder hun ikke. Ellers er jeg sikker på, at jeg følger trop.

Her er stadig rigtig rigtig smukt, men hvad hjælper det, når vi er ved at fryse til istapper ?

Hvis jeg kunne pakke min lille familie ned i en tændstik æske og sende os selv til at varmere sted, så havde jeg gjort det for en uge siden.

Men vi skal jo spare, fordi jeg skal den der butik. Så jeg må æde det sure æble.

Og hold nu op med at tænke - tænk positivt, Elvi.

For jeg vil bare have mindre tøj på. Smide det grimme hus af en parka langt langt væk.

Kristian igen igen

Byen her leverer uden tvivl verdens bedste hellefisk i verden.  Så vi får hellefisk i enhver afskygning. Det er stadig med min ynglingsfisk.

Kristian har kappet hovedet af en hellefisk, som jeg fik med mig hjem. Kristian smiler, ligeså snart jeg kommer ind i brædtet. Han tænker nok, skøre kælling. Kommer der med sit kamera, som en anden japaner.  - Men så længe han smiler og stiller op, så er jeg glad.

De her er noget større end end på brædtet i Nuuk (o:

Jeg håber ved gud, at fiskerne henter deres fisk, lidt længere væk fra chokoladefabrikken. Chokoladen bliver hældt lige ned i havet.

......... hmmm, måske derfor de skide fisk er så store og velnæret ?

Ja, ulækkert indslag - I know.

Ny restaurant indviet

Hvad fatter gør, er altid det rigtige. - Dette eventyr gælder for os i disse dage (o:

Kæresten min, kan bare lave alt muligt mærkeligt mellem himmel og jord.

Igår lavede han en restaurant til de små fugle. Han fandt nogle brugte brædder hos ynglingsbutikken, som han brugte.  Helt simpel-living-agtigt. Total genbrug. Fanme godt, at han er min kæreste. Ellers havde jeg været dybt misundelig.

Her bliver restauranten indviet. 

Billedet er taget før overtrolden kom. Overtrolden er psykopat. Den jager alle de andre væk. 

De der pinde, som stikker ud er ellers meningen, at fuglene skal stå på dem. Mens de venter på at komme til maden. 

I skrivende stund står han der og æder helt alene. - Er sikker på, at det er ham, som skider over det hele. 

For@∞%6%& bakgear

Hvad fan...en er der lige med mig og mit bakgear ?

En eller anden burde sparke mig godt og grundigt. Møgstenene og jeg bliver bare aldrig hjertevenner. Det kan jeg ligeså godt indse.

Hvergang jeg bliver overmodig og prøver at bakke bilen ud. Gerne ligeså elegant, som kæresten gør hver eneste dag. Så går det bare galt for mig. 

Jeg er pissetræt af det. Bliver så forskrækket hver eneste gang. Pludselig springer de møgsten ind bag på bilen og stopper os hver eneste gang.

Mine 4 fjender alle indenfor en radius af 50 meter fra vores hoveddør.

Møgsten nr. 1 med ligeså belastende lygtepæl - har kysset begge dele med bilen

Møgsten nr. 2, godt skjult i sneen, til jeg bakkede ind i den. Her bakker jeg ligeså glad. Tænker, at det kun er blødt sne, hvis jeg skulle ramme sneen. Så viser det sig, at det igen er en af mine fjender. Frossen sten.

Kæmpemøgsten nr. 3

Endnu større møgsten nr. 4

Hvis det forsætter på den måde, burde staten gå ind og forbyde mig, at køre bil.
Det kan da ikke være meningen, at jeg skal bakke ind i sten, hver eneste gang jeg bakker.

Kørekort fra Narsaq i starten af firserne er bare ikke optimale.

Nu med bil del III

Her på toppen af verden er ALT ALT frossent.

Den stakkels dyt er stivfrossen. Hver ny dag er det en spænding i sig selv, om dyret vil starte eller om den er afgået ved døden. Jeg har aldrig set noget ligende.

Hver dag er jeg bange for, at vinduerne skal falde af, når jeg lukker døren. Bilen er bare så frossen. Selv knapperne til at indstille varmen, blæserne er frosne, først når vi har kørt i 5 minutter, kan knapperne ændres.  

Det er vores frosne dyt - jeg elsker den. 

Dytten har indtil nu startet hvergang. Den er gammel, men trofast. Og efter en time er den, så godt som varm. Så jeg lader den køre i tomgang i overdrevent lang tid.

Naboens unge bil får førstehjælp ved kunstig åndedræt hele tiden. Ellers kan den ikke starte. Så jeg er lykkelig for vores dyt,  som klarer sig selv.

V'et på CRV er flygtet til varmere himmelstrøg. Det ville jeg sgu' også have gjort, hvis ikke lige vi boede her.

P.S.

Kæresten er taget ned til sportshallen for at løbe. Han kunne ikke finde sine løbesko.

Jeg havde lagt løbeskoene ud i skuret i forrige uge. Så de var gudhjælpemig også frosne. - Efter et kvarter på radiatoren, så var de klar til brug. 

Kæresten glemmer, at vi ikke bor på et slot med rigelig plads. Så derfor er løbeskoene og alt unødvendigt udstyr ude i skuret - I følge loven bestemmer koner, hvad der er nødvendigt. 

Sådan er det. (o;

Hundebenzin ?

Ja, jeg bliver bare ved med at forundres over Iluliprut. 

Her er eksotisk - så møghamrende-svine-koldt og hundeslæderne vænner jeg mig bare ikke lige til. 

Synes stadig det er evig-morsomt, når jeg pludselig skal køre 5 km. i timen, fordi jeg er i røven på en hundespand. 

Hundeslæde på asfalt ?

Kan nogen derude fortælle mig, hvorfor manden har en dunk benzin på sin slæde ?
Ærgeligt, at jeg ikke fik billeder af mandens isbjørnebukser eller er det knickers.

Det må jeg få næste gang. De er da for fede.

Restaurant Pip-bla-blaa

Vi har åbnet Restaurant Pip-bla-blaa.

Som det kan ses er jeg gået helt i selvsving med kameraet. (o: - Jeg er evig-fasineret af de små fjertotter.

De kommer i flokke til restauranten og er egentlig ikke særlig søde ved hinanden. De vil have maden for sig selv, de små dyr. Hakker efter de, som kommer for tæt på.

Det bedste af det bedste kæresten er nu kommet hjem igen. Med en spand pink maling, som Jytte har været så sød, at købe til butikken. 

En hel græskarkerne - vi sætte nyt mad ud, flere gange daglig. De er bare så søde, de små kræ. - Spiser og skider på samme tid. De små svin.

Hvad har moder jord gang i ?

Nu er det virkelighed med butikken. Bobo skal købe bygningen - og hurra for det. (o:

Jeg glæder mig, som en lille mongol, til at åbne Tingo. 

Jeg har fået bestilt masser af skønne varer. 
Varer med gratis levering til Aalborg havn. Lige noget for mig. Jeg ser kun det der gratis. 

Jeg elsker jo alt,hvad der er gratis - er et eller andet sted jo godt klar over, at det alligevel er mig, som betaler alligevel.  - Men jeg er ligeglad, elsker stadig alt, bare der står gratis eller ff - frit leveret. I don't give af shxxxt, gratis er gratis. Resten er bagateller.

Nå men, så ser jeg på samtlige bookingbekræftelser fra Royal Arctic Line. At rederiet forbeholder sig retten til at kaste mine kasser af i en anden by på grund af lidt is.

Så jeg kan risikere, at mine varer ikke kommer til byen før engang i fremtiden. 

Booking bekræftelse SKAL følge godset ved indlevering

Godsoplysninger: Antal Type Str. Kg. Kbm. Godskode

1 PAL

Bemærkninger:

RAL udførsel

100 1,00 STKGODS FORHÅNDSBOOKING

Godstype: AG

Isforholdene i Diskobugten forværres i øjeblikket og kan medføre at gods må oplosses i anden havn for godsejers regning og risiko. Se WWW.RAL.GL for yderligere oplysninger

Det tøseselskab. - Vi er sgu'da i Nordgrønland på toppen af verden. 

Hallo, Der skal da være is på denne årstid. Sejler selskabet med gummiskibe og 

påhængsmotor ?

Hvad er der nu galt med isbrydere ? Eller sprænge lortet i luften ? Lidt dynamit, må selskabet da have til formålet. Det kan da ikke være en overraskelse at, der er is i Grønland. De tager åbanbart Grøn meget bogstaveligt i Grønland.

Nu må moder jord sammen med Royal Arctic Line tage sig sammen.  Den ene sende noget varme. Hun må efterhånden være den eneste, som åbenbart ikke hørt om global opvarming. Den anden tage noget dynamit med.

Så vi kan læse en glad nyhed om isen i Sermitsiaq og jeg kan få solgt nogle varer.

Og hvor bliver det skilt af ?

Kvindernes kampdag

Her i huset ligger vi hårdt ud, når det er kvindernes internationale kampdag.

Som det kan ses samler damen kræfter til dagen (o: - trykket på forkert knap på kameraet, derfor det utydelige billede. Den forbaskede teknologi - Det ville være lettere, hvis kameraet altid var på automatisk perfekt.

Dagen i dag er også dagen, hvor Ajaaja skulle være fyldt 40 år. Ajaaja var min svigerinde.

Vi skal have stearinlys tændt i vinduet hele dagen. 

Vi skal fejre dagen og mindes hende i aften sammen med venner og familie af hende.
Vi skal have en af hendes specialer  - rutebilslagkagen. (o:

Lækre Lærke er opkaldt efter hende, så det er lidt som om, hun stadig er hos os.

Jeg er sikker på, at Ajaaja har det godt, hvor hun er. Selv om jeg hellere ville have hende blandt os. Hun har efterladt et stort hul, som jeg ikke ved, hvordan jeg skal fylde ud igen.

Det siges, at Gud tager de smukkeste blomster først. - noget værre fis, at fyre af. - Men måske har de sgu ret, de kloge hoveder.

Et billede fra Uummannaq, hvor hun skal flyve med Øystein. Hvilket hun syntes var for sejt, skøre kvinde.

Her i en bus i København, hvor hun ellers blev erklæret raskmeldt. Det var en fed dag for os alle.

8 marts skal Ajaaja have et stearinlys i vinduet - sådan er det.

Efterlysning

I dag er tolerancetærsklen overskredet for, hvor længe faderen til min øgle kan være væk. Der er stadig fxxxcking 3 dage til han kommer. 

Det er lige før den tykke dame og jeg rokker i hver sin tremmeseng, som de rumænske børn i firsene.

Har lyst til at ligge mig i sengen og ikke stå op, før en time før hans fly lander. Det går vel ikke. 

Hvis I ser ham derude, så send ham hjem øjeblikkeligt. 

Øv, fortryder helt jeg ikke købte de sødeste små flasker asti i butikken. Kunne godt fejre dagen, bare for at pifte den lidt op.

Der er for koldt, at gå ned efter 1 flaske eller 5. Er ikke engang sikker på, at bilen orker at starte. Det er hver dag en hel gyser i sig selv, om bilen nu vil starte.

Nu er de første varer til Tingo købt. Det er blandt andet det her fede mærke PIP Studio, som tepotten er fra.

Oven i spændingen over kommende butik, er havet omkring byen gudhjælpemig med at fryse til. De siger, at skibene nu ikke kan komme i havn. Hvor meget mere spænding kan jeg mon få ?

Og det møgskilt er ikke kommet en cm. videre siden sidst. Når manden i huset er kommet hjem, tager jeg ud i nattens mulm og mørke og stjæler Martines skilt.

Er manden her mon nået til Kina nu ?