Dødhamrende træt

Sådan ser det ud i mit hoved.

- 23 siger termometeren. - Det er flere grader varmere end det plejer at være.

Så jeg burde være glad og positiv. - Men det er jeg absolut ikke, ikke engang tæt på.

Jeg er møghamrende træt af kulden. Vi pisfryser, bare vi kommer udenfor døren eller åbner døren til udluftning.

Fatter ikke, hvordan de andre mennesker heroppe holder det ud.

Jeg er møghamrende træt af, at tage et overtungt hus (læs canada goose) på mine skuldre, bare vi skal ud at gå en lillebitte tur. Og det skal vi jo - ungen skal have frisk luft.

Overtung parka, som efterhånden er møgbeskidt. Tunge støvler, overtrækser, termoleggins, grimme varme luffer, grim hue. Fluks, slæber jeg rundt med ekstra 75 kg isolerende lag. Bare det at skrive det er ved at slå mig ud.

Den lille bliver pakket ind, som en anden rullepølse. Hun kan knap dreje hovedet. Jeg tror ikke engang, at hun kan vende en tanke i den stilling. - Heldigvis græder hun ikke. Ellers er jeg sikker på, at jeg følger trop.

Her er stadig rigtig rigtig smukt, men hvad hjælper det, når vi er ved at fryse til istapper ?

Hvis jeg kunne pakke min lille familie ned i en tændstik æske og sende os selv til at varmere sted, så havde jeg gjort det for en uge siden.

Men vi skal jo spare, fordi jeg skal den der butik. Så jeg må æde det sure æble.

Og hold nu op med at tænke - tænk positivt, Elvi.

For jeg vil bare have mindre tøj på. Smide det grimme hus af en parka langt langt væk.