Den stakkels dyt er stivfrossen. Hver ny dag er det en spænding i sig selv, om dyret vil starte eller om den er afgået ved døden. Jeg har aldrig set noget ligende.
Hver dag er jeg bange for, at vinduerne skal falde af, når jeg lukker døren. Bilen er bare så frossen. Selv knapperne til at indstille varmen, blæserne er frosne, først når vi har kørt i 5 minutter, kan knapperne ændres.
Det er vores frosne dyt - jeg elsker den.
Dytten har indtil nu startet hvergang. Den er gammel, men trofast. Og efter en time er den, så godt som varm. Så jeg lader den køre i tomgang i overdrevent lang tid.
Naboens unge bil får førstehjælp ved kunstig åndedræt hele tiden. Ellers kan den ikke starte. Så jeg er lykkelig for vores dyt, som klarer sig selv.
V'et på CRV er flygtet til varmere himmelstrøg. Det ville jeg sgu' også have gjort, hvis ikke lige vi boede her.
P.S.
Kæresten er taget ned til sportshallen for at løbe. Han kunne ikke finde sine løbesko.
Jeg havde lagt løbeskoene ud i skuret i forrige uge. Så de var gudhjælpemig også frosne. - Efter et kvarter på radiatoren, så var de klar til brug.
Kæresten glemmer, at vi ikke bor på et slot med rigelig plads. Så derfor er løbeskoene og alt unødvendigt udstyr ude i skuret - I følge loven bestemmer koner, hvad der er nødvendigt.
Sådan er det. (o;
Ingen kommentarer:
Send en kommentar