Der medfølger åbenbart små chok, når man åbner butik.
- Verden ikke stoppede et par minutter eller tre over, at min butik åbnede.
- Jeg endnu ikke har modtaget takkebrev fra Kuupik over butikken.
- Kasseapparatet har sit eget liv
- At jeg kun kan betjene et dankorterminal fra kundesiden.
- At jeg bliver bedt om at vaske op i butikken.
- At mænd ikke tør tage en beslutning uden at spørge kæresten derhjemme.
- At det tager mig en krig at tælle til 900 kr.
Ja, verden går bare videre, som om intet er hændt. Hallo, jeg har ligesom åbnet butik.
Alle de 12 årige, som ekspederer rundt omkring, hvordan gør de ?
Alt hvad jeg har solgt har jeg solgt under slik. Selv om det er ting, man ikke engang i bedste mening kan proppe i munden. Kan ikke finde ud af flere varegrupper.
Der er næsten fejl på hver eneste dankort-ekspedition, jeg laver.
Maskinen er så uhyggelig, at den siger til kunden, giv terminalen tilbage.
I starten anede jeg ikke - tilbage, betød mig. Jeg stod bare der; nej, jeg vil sgu' ikke have den tilbage.
- Thank god, min kæreste har haft stand by dage, så han har hjulpet mig med skidtet. Selv nu får jeg et lille chok, når terminalen siger sådan. Det skyldes til den uvidende, at jeg trykker på godkend, hvilket jeg absolut ikke skal gøre. - Jeg er ligesom kun vant til at godkende sådanne apparater.
Troede helt seriøst, at jeg blev min egen chef og ingen kunne sige noget til mig. Kæresten min, beordrer mig til at vaske op, inden jeg går hjem. Jeg var rystet, for han mente det gravalvorligt. Ikke engang sådan siger han derhjemme.
Så måtte jeg minde ham om, at han er kaptajn på arbejdet - ikke i min butik.
Nu kan jeg jo sige - UD AF MIN BUTIK ! Han er min hjælper, ergo må han gøre de ting.
Alle de mænd, som er kommet i butikken er faldet for et eller andet til børn i butikken. Men ingen af dem tør købe tingene før de har spurgt dronningen derhjemme.
Til de mænd er der kun et at sige; Find så den kriger frem og skyd vildtet. Spørg bagefter. - Så kan det være, at du får et knald.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar