Startside

torsdag den 5. april 2012

Lækre Lærke igen igen

Har fået vuggestueplads fra igår.

Kommunedamen ringede helt overstadig, at Lærke har fået tildelt plads. Kvinden arbejder sgudda med tildeling af pladser. Kan det komme som en overraskelse ?

Ja, sorry, men det slog mig helt ud af kurs.

Lærke skal starte engang, når hendes mor er klar. Hvilket hun overhovedet ikke er.

Lærke er alt alt for lille til at komme ud blandt fremmede mennesker. Mennesker, som ikke kender hende. Pludselig skal mit lille hjerteguld ud i den vilde verden blandt en masse snotunger. Snotunger, som garanteret kun kan sige daadaada.

Snotunger, som garanteret vil skubbe til hende og tørre deres snot af på hende.

Føj, jeg kan næsten ikke klare tanken. Må lære hende over påsken, at bide i selvforsvar. Også ellers løbe væk.

Stakkels lille barn - gad vide, hvordan hun skal sige til personalet, at de skal ringe efter hendes forældre, så de kan hente hende med det samme fra det skrækkelige sted.

Okey, jeg aner ikke om vuggestuen Inuuno er et skrækkeligt sted. - Kun, at det er 2 etager højt.

Hvem fanden bygger en vuggestue på 2 etager ? Så ungerne kan drætte ned af trapperne og brække nakken.

Kan jeg tillade mig, at true personalet på forhånd, om at de bare har at passe mit barn ordenligt ?

Skælde ungerne ud på forhånd, så de med det samme kan se, hvilken heks Lækre Lærkes mor er ?

Jeg skyder dem fanme personligt, hvis det sker. Når jeg har fundet en skyder og patroner.

Det er så den ene side af mig, som tænker det.

Den anden side, som overhovedet ikke kan få en stemme indført siger, at vi skal være lykkelige for, at få tildelt en lorteplads så hurtigt.

Jeg er bare ikke parat til at aflevere min unge.

Tænk:
- være gravid 9 måneder

- have vidunderet hjemme i 14 måneder.

- Herefter skal hun passes af fremmede. Fremmede, som jeg aldrig ville have talt med, såfremt de ikke passede mit hjerteguld.

- Så forventes det ovenikøbet, at jeg skal være glad for at aflevere hende.

- De kommer til at få de bedste timer med mit hjerteguld.

- Underlig verden.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar