Jeg siger jer, at det er vidunderligt. Det er bare skøn luksus, at have en bil. Og det er ikke engang fordi, at vi har en fantastisk flot og lækker bil, som berettiger den store jubel.
Der er plads til klapvognen, uden besvær. Så bilen fortjener lidt jubel alligevel. - Faktisk er bilen en ældre bil, som ingen gider at gøre sig den ulejlighed at stjæle, tror jeg.
Helt sådan ser den dog ikke ud. Vores er dog tæt og varm.
Tænk, at jeg skal helt til Iluliprut for at værdsætte en bil noget så voldsomt.
(Jeg har dog altid været glad for fjernbetjente oliefyr i biler. At kunne sætte sig ind i en varm bil om vinteren, har for mig underligt nok altid været lig med lykken.)
Den lille og jeg gik en tur, hvor Øystein skulle hente os i bilen. Det var som vanen tro hundekoldt og mørkt.
Hallo - Her i byen er der så mørkt, at alle biler får samme farve. I stil med om natten er alle katte grå. Det har jeg ikke tidligere lagt mærke til. For vi har jo bare kørt i tilfældige taxier, som gad og køre os.
Jeg stoppede op ved hver eneste bil, som kørte mod os. Fordi jeg troede, det var vores dyt.
Til sidst tog vi til Pisiffik for at få varmen. Så blev vi også hentet.
I lååååve this day (o:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar