Landevejsriddere

Så stødte vi på nogle landevejsriddere. 

Måtte bare tage billeder af dem. Den ene hed Rødbeden og den anden Pølsen. Den 3 kan jeg ikke huske. 

Hende damen er min mor. Hende ville jeg ikke have på billedet. Men lykkedes ikke at få hende væk.

Kvinden har en eller anden magnetisme i kroppen. Magnetismen gør, at hun automatisk stiller sig foran linsen på kameraerne. (Når hun ser billederne efterfølgende er hun altid evig-forundret over, at hun mere og mere ligner sig mor.) 

Det nytter IKKE at sige til hende, at hun skal forsvinde fra linsen. Magnetismen i kroppen er bare for stærk.

Vi fik en lille snak om deres liv, nogle billeder af dem og de fik nogle penge til deres øl. Så var vi alle glade. - Se der er solskin på en højhellig december. Det var skønt.

Ham her havde en kæmpe vogn og en hund. Bemærk tæppet, vandskålen og spiseskålen til hunden. Hvis det ikke er kærlighed til ens hund, når han ikke selv har en seng at ligge sig i. Så ved jeg ikke hvad det er.

De 2 andre havde blot barnevogne med alt deres habengut.

Mennesker er forunderlige skabninger.