Han havde arrangeret det, så vi skulle forkæle os selv med en middag og overnatning på Hotel Arctic.
Det har jeg dokumenteret til fulde, næsten så jeg oplevet det hele gennem linsen på kameraet, som du nu kan se (o: - Hvis du ikke orker billedernei, så bare spring dette indlæg over.
Vi tjekkede ind ved 15-tiden ind på hotellets flotte suiter med en skøn fyldt mini-bar.
Så det første jeg gjorde var selvsagt, at smide mig i sengen med en dåse chips og en kold øl.
Jeg ÆÆLSKER hotelsengetøj- rent og nystrøjet, så bliver det ikke meget bedre.
Før middagen, tog vi alle et langt og varmt karbad. Skønt.
Øglen blev spist af med nogle chips. - 1 år, så må skønhederne jo spise alt. For 8 måneder siden fik jeg hysteriske anfald, når faderen til barnet lavede grøden ved at teste med munden. - Nej, det skulle være korrekt afmålte doser. Som verden dog hurtigt ændrer sig.
Vi var så heldige, at bestyrelsen for hotellet holdte bestyrelsesmøde, så Øystein havde arrangeret,at vi fik samme menu, som de fine folk - vi fik en vinmenu til (o:
Her er appetitvækkeren på rensdyrknogle. Det et stykke lam med svøbt om tomat.
Retten var superflot og rigelig til en anoretiker.
Rejesuppen(consumme) lugtede af rejekutter og gummistøvler. - Det smager bedre end det lyder. Maden blev skyllet ned med en skøn riesling.
Kæresten min og hjerteguldet, som er i chok over kameraet.
Her har den lille spist og på vej til at komme i sin hotelseng.
Moskus og rigelig røgvin - det smagte til gengæld vidunderligt. Kan ikke huske hvad det gule er.
Tilbehør til kødet - perlebyg med sprængt moskushjerte. Retten her ser nærmest grønlandsk ud. Smagte overraskende godt.
Mens den tykke dames forældre åd sig gennem de skønneste retter og drak vidunderlige vine tilberedt med stor kærlighed, blev damen spist af med 3 små pølser.
Nåede lige, at tage billede af den sidste mundfuld pølse. - Hvem sagde sund mad til de små ?
Til desserten fik vi is med grønlandsk timian - og alt godt fra skabet tror jeg, arrangeret rigtig pænt. Og sød champagne. Hvilket faldt helt i min smag.
Kæresten og jeg nød middagen, vinene, og kaffe.
Vi sad 1 times tid og flettede fingre til kl. 21 og var bare lykkelige.
Lettere bimle af lykke og vin gik vi hånd i hånd med babyalarmen op til vores værelse - gennem de lange gange. Som slet ikke mindede mig om ondskabens hotel - overhovedet.
Hallo - inde på værelset ligger den tykke dame og skreg som en stukken gris. Hun hikstede helt ulykkelig over, at være blevet efterladt i et fremmed værelse.
Vi var helt forfjamsket over, at hun nok har grædt en time.
Så var det øjeblikkelig slut med den romantik - Vi trøstede, tændte for tv. Og var igen tjenende-ånder for damen og ikke de forelskede par på vej til hotelværelset for at fejre bryllupsdagen.
Endelig ved 23-tiden faldt hun endelig i søvn i egen seng. Reddet på målstregen.
Der havde manden ellers bestemt, at vi kører hjem til Nasiffik 23-A, såfremt damen ikke falder i søvn indenfor et kvarter.
Jeg selv faldt total udmattet i søvn 3 minutter efter damen.
Kæresten måtte nøjes med at se Goldrush Alaska. - Hvilket han vist var godt tilfreds med, vi har nemlig ikke Discovery kanalen derhjemme.
Det var den bryllupsdagsfejring.
Det lød bedre - ligesom mere romantisk i teorien. Men skøn mad, dejlige vine, langt karbad, dejlig sengetøj skal man ikke sige nej til. Det må vi have lært Lærken. (o:
Hov, fik slet ikke taget billeder af morgenbordet. Vi havde så travlt med at komme hjem.
Ude godt, hjemme bedst - må være vores motto.
Pyt, nu er vi hjemme igen. Damen er glad igen - slut med hotel for denne gang. Og vi er også glade for at være hjemme igen.
Gad vide om du nåede så langt i dette indlæg ?
Billeder fra restauranten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar