Hverdagens helte II

Her er nogle mænd, som jeg ikke vil undvære.

Svinekulden er kommet igen. Sne har vi også fået i en pæn mængde. Der er hvidt, smukt og p....ekoldt.

Troede naivt, at vi nok snart gik foråret i møde. 

Glemmer nogle gange, at vi bor på toppen af verden og derfor ikke får forår før engang til maj.

Oliesheiken må være absolut en af de mere kærkomne gæster, som man kan få besøg af, når man bor i hus.

Vi bor i lejlighed, hvor vi deles om varmen med de 3 andre lejligheder. Boligselskabet, sørger for, at vi altid kan have det varmt. Så vi venter ikke på oliesheiken.

Klodens nok smukkeste, vildeste udsigt, mens du venter på bussen. Det er ok, ikke at have et busskur,  som du kan stå i læ ved, når vejret er så smukt. - 

Kristian er fiskemanden nede fra brædtet, som ordner hellefisken vi skal have i aften. 

Her kommer det mest blæret, når man har en ejerlejlighed blandt INI's boliger. Så følger der automatisk nogle viceværter med. 

Viceværterne rydder sneen, gør stierne tilgængelige, sørger for, at der pænt og rent omkring os. 

Gør sådan, at vi kan parkere bilen nærmest udenfor vores dør. 

Det er sådan en luksus, at vi skal gå i sne til knæene eller gå efter fodspor. I låååve it.

Så gør det ikke så meget, at vi kun har et soveværelse. Hjemme i Nuuk, kunne vi tage 3 karbade efter hinanden, så var det slut med det varme vand - Her på toppen af verden kan vi for så vidt bade 3 dage i træk, uden at vi mister varmt vand. Skønt. 

Her fiser viceværterne i samme takt, som sneen falder. - der hjemme gik vi i sne til knæene, til kæresten min fik skovlet færdig. Bagefter kunne han starte forfra med at skovle samme strækning i samme takt, som sneen faldt.

I stedet for skovlingen er han nu ved at bygge et eller andet ude i skuret, for at skabe mere plads til alt det ragelse. Så der er foreløbig ikke udsigt til gummiarme. 

Bemærk drengen i vinduet. (o:

Det er så de mænd, som jeg ikke vil undvære. Og som vist ikke får ros som fortjent.