Denne er min første anmeldelse af en bog, som jeg lige har læst. Jeg har tænkt mig, at jeg løbende vil anmelde de bøger, som jeg får læst.
Lånte den bog på biblioteket her i byen. Den stod foran min næse, så det var nærliggende, at tage den. Jeg har haft lyst til at læse den i flere år. Men har ikke fået det gjort.
På dansk, hedder bogen i voldens magt. Jeg læste den danske udgave.
Bogen handler om en kvinde, som lever i et voldeligt forhold. Personerne i bogen er grønlændere og foregår heroppe. Det må være den anden bog, som jeg læser, hvor bogen er skrevet af en kvindelig grønlandsk forfatter.
Bogen er hurtig læst. Handlingen er ikke særlig spændende, eftersom den mest handler om vold, som bliver begået mod en kvinde af hendes kæreste. Bogen kører i samme rille over alt for mange sider.
Jeg synes, bogen virker rodet. Forfatteren skifter mellem at skrive i jeg-form og i 3-person. Ingen af personerne formår at komme ind under huden på kvinden, som der skrives om. Hvilket er synd for historien. For bogen er evig-aktuel heroppe med al den vold mod kvinder.
Der er ikke rigtig en rød tråd eller handling i bogen. Til gengæld er voldsscenerne beskrevet indgående.
Det gode ved bogen, er at parret til sidst går fra hinanden. Bogen starter meget direkte og slutter også pludseligt. Bogen starter ligesom midt i en sætning, hvor det forudsættes, at man kender personerne. Det kunne de efter min mening allerede have gjort på side 48.
På en skala fra 1 til 10, vil jeg give den 3.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar