Lækre Lærke har udviklet sig den sjoveste vane.
Hun tager simpelthen det bedste og spytter resten ud. Det være sig vindruer, appelsiner, kød og ligende.
Hun tygger sig gennem saften og spytter resten ud.
Skallen af druerne kommer ud. Hinderne på appelsiner. Gennemtygget kød - alt kommer ud.
- Hvorfor skal hun dog æde sig gennem noget, hun ikke har lyst til at have i munden. Når nu det bedste af er taget ?
Nede på vuggestuen, blev jeg spurgt om, hvorfor Lækre Lærke spytter tygget mad ud ?
Skulle have svaret gravalvorligt;
" Gud, har I ikke en spytbakke ved siden af tallerkenen ? - Sådan gør vi altså hjemme hos os. "
"Ja, det har taget os viiiirkelig lang tid, at få hende til at forstå, at den kedelige del af maden ikke skal sluges"
Men jeg kunne svinge mig op til; Det ved jeg virkelig ikke.
Hvorfor er det lige, at de gode svar som regel altid kommer 4 timer efter, at man havde brug for dem ?
Jeg gik smågrinende ud af vuggestuen, det er da for skægt. Der reddet pædagogen lige uforvarende min dag med en morsomhed.
Det kan godt være, at det ikke er så charmerende, når hun er 14 år og stadig spytter maden ud.
Men indtil videre, synes jeg stadig, at det er morsomt. Hvorfor ikke tage det bedste ? Også nøjes med det.
Feinschmeckeren Lærke - tænk sig, nogle er flere år om, at udvikle sig til at blive feinschmeckere, mens andre aldrig bliver det. Lærke blev det, før hun blev renlig. Det er sgu' af toppen af poppen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar