Så har vi høstet kartoflerne.
Mon ikke der er nok til 3 middage ?
Vi har fået en portion i dag. De smagte vidunderligt - helt igennem økologiske kartofler med gammeldaws grydestegt burkylling........ MUMS. Det smagte helt fantastisk.
Her er vidunderne - Vi er ret tilfredse med resultatet. 6 sække jord fra Spark, 3 - 4.000 liter vand og en masse kærlighed. Så er den hjemme. Så har man kartofler til 4 dage for 3 personer.
Så er det ikke længere en hemmelighed - vi er simpelthen ejere af verdens grimmeste voksdug. Jeg elsker smukke voksduge. Men manden i huset blev træt af de intetsigende duge, som han kaldte dem. - Så han kom hjem med dette rædsel. Han påstår, at dugen kan lære Lækre Lærke at pege og sige frugterne. - Hvilket jeg godt kan se ideen i. Hun elsker dugen. - Er lidt bekymret for, at hun nu bliver opdraget i total dårlig smag og hun allerede nu får tillagt stærke traumer.
Lige så snart hun har lært, at sige golden delicious æble. Så kommer de intetsigende duge tilbage i ny udgave.
Lækre Lærke ser ud, som om hun synes maden er hæslig. Men det virkede nu ikke sådan i virkeligheden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar